Oplever du også, at flere siger op uden et nyt job på hånden? "The Big Quit" er ikke kun et fænomen i USA, det rammer også Danmark. Hos Jobsherpa ser vi en stigning i kandidater, der søger meningsfyldte udfordringer.
I løbet af 2021 blev der i bl.a. USA talt en del om ”The Great Resignation” eller ”The Big Quit”. Alene i november 2021 sagde mere end 4 millioner amerikanere deres job op!
Uden tvivl rammes vi allerede af ”The Big Quit” i Danmark og tendensen har været klar længe. Der bliver længere mellem jubilarerne på arbejdspladsen, mens projekt- og interim ansættelserne er i vækst. Måske ikke så underligt, med tanke på Danmark trods alt er et af de lande i Europa med det mest liberale arbejdsmarked.
Flere siger op
I Jobsherpa har vi mærket en markant stigning af kandidater i job, der søger nye udfordringer. Men vi begynder at få flere kandidater der siger op, uden at have et nyt job; de vil ”frigøres” og bruge tiden på at finde det, for dem, meningsfyldte job. Det frustrerende er, at flere oplever paradigmet om rekord lav arbejdsløshed på under 2.5%, samtidig med de er udfordret på at lande drømmejobbet. ”Hvorfor kommer jeg ikke til samtaler, når der er så stor mangel på arbejdskraft…?”
Her et par teser på hvorfor det ikke altid er helt nemt af finde nyt job pt:
– Selvom der er gang i hjulene, skalerer virksomheden ikke nødvendigvis op på direktionsgangen og mellemlederniveauet
– Manglen på “blå hænder” er markant større end på “hvide hænder” (på nær IT…)
– Flere end før ser muligheden for et jobskifte, og derfor er der stadig mange kandidater
– Der er langt større risikovillighed blandt de jobsøgende og dermed flere ikke ledige jobsøgende
– Alt for mange søger via traditionelle jobportaler, mens >70% af alle nyansættelser sker via netværket
– Den med det bedste personlige brand (netværk) løber med drømmejobbet; ikke den med den bedste ansøgning!
Hvis du er blandt de mere end 60% af danske lønmodtagere, der parat til et jobskifte så er det måske på tide at gå i gang med at netværke….?
For alle fortjener et godt job!
Happy Hunting.