Tidligere Jobsherpa-kunde, Thomas Koed, deler hurtige råd efter succes med at lande en ledende kommerciel stilling. Han betoner vigtigheden af afklaring, åbenhed, netværk og realistiske jobmål. Thomas arbejder nu med at forbedre kundeoplevelser hos en nordisk retailer.
Forleden stødte jeg tilfældigt ind i Thomas Koed, en tidligere Jobsherpa kunde. Vi fik en kort snak om vores samarbejde og hans nye job. Jeg lovede ham at viderebringe hans oplevelser og gode råd til andre jobsøgende.
Thomas tog fat i Jobsherpa i foråret 2022. Sammen lavede vi en proces med det mål at lande en ledende kommerciel stilling, hvor Thomas kunne anvende sine salg og marketingkompetencer i kombination med hans passion for kunderejsen. Det blev til både nyt CV, ny LinkedIn profil, en profil video samt sparring på jobsøgningsprocessen. Alt sammen medvirkende til Thomas landede et nyt salgslederjob i september.
Her et par af Thomas’ gode råd:
Afklaringsprocessen er måske det vigtigste:
– Find din passion – hvem er du, hvad kan/vil du
– Ha’ en klar pitch og vær tro mod den
– Jo mere du er åben, desto flere vil gerne hjælpe
– Brug netværket – spread the word
– Find nogen at spille bold med – jobsøgning er ensomt
Lav en forventningsafstemning/KPI’s med dig selv når du søger job og vær ambitiøs, men realistisk. Eksempelvis antal ansøgninger og møder per uge og husk kun at være jobsøgende max 5 dage om ugen, 8-16 – ikke 24/7.
I dag arbejder Thomas med at skabe endnu bedre kundeoplevelser hos en stor nordisk retailer. Et job der giver Thomas muligheden for at kombinere både sin interesse for at udvikle mennesker, og anvende sine kommercielle kompetencer og erfaringer til at vækste forretningen.
Alt muligt held og lykke til Thomas fremadrettet.