Indlægget udfordrer stereotype opfattelser af alder i erhvervslivet og politik. Diskussionen drejer sig om, hvordan både unge under 35 og erfarne over 45 år ofte stemples unødvendigt i karrieresammenhænge.
Hvor ofte hører man ikke i politik, at <35 omtales som ”unge og uerfarne” mens i erhvervslivet omtales >45 som ”gamle og ufleksible”? At kompetencer relateres til alder, og man derfor karrieremæssigt er mest attraktiv i det spinkle ”window of attractiveness” mellem 35 – 45, giver ingen mening.
Mangel på arbejdskraft
Omtalen af unge har vanskeligt ved at komme ind på arbejdsmarkedet er ikke ny. Men nu er fokus på at erfarne helt ned til 45+ er udfordret når de søger et nyt job. Og det kan simpelthen ikke passe i 2022, med så megen fokus på diversitet og med så stor mangel på arbejdskraft?
De gode nyheder
Personligt har jeg, i en alder af 52, aldrig stået skarpere. Det samme kan jeg kun sige om de 45+ kandidater vi møder i Jobsherpa . Og, heldigvis, kommer de videre med karrieren. Og, igen heldigvis, kunne Magistrenes A-kasse i går offentliggøre, at ledigheden blandt deres 50+ere er den laveste i 9 år.
Så jo, det KAN lade sig gøre. De 45+ kommer med dyrt købte erfaringer, der kommer enhver virksomhed til gode. Det er der heldigvis rigtig mange virksomheder der værdsætter.
Vi har alle et ansvar
Lad os tale hinanden op. Lad os fremhæve det positive ved erfaring. Lad os stoppe fokus på alder og i stedet fokusere på kvalifikationer og diversitet.
Det kommer vi længst med.