Er du træt af at se dine tidligere kollegaer lande spændende job gennem deres netværk, mens du sidder fast i din jobsøgning? Hos Jobsherpa deler vi nogle nøgletrin for at optimere din netværksindsats.
Vi ved det jo godt! Jungletrommerne siger det og statistikken beviser det. Det er netværket, der i rigtig mange tilfælde skaffer os det næste job. Måske kan du nikke genkendende til den fornemmelse,at man scroller LinkedIn feed’et igennem og støder på opslaget fra en tidligere kollega, som skal starte i et nyt, super spændende job. Og man tænker: ”hvordan var det lige hun landede det job”?
Svaret er ofte ret enkelt – via netværket.
Godt og vel 800.000 danskere skifter job hvert år, mens der kun opslås i omegnen af 150.000 stillinger via jobannoncer. Så, det gælder om at aktivere sit netværk og være en aktiv netværker, hvis man vil maksimere sin jobsøgning – uagtet om du er ledig eller om du er i job og på vej videre. Netværk!
Men inden du kaster dig ud i kaffemøder til højre og venstre, så får du lige et par gode råd med fra os i @jobsherpa.
Ha’ dine netværksplan klar
Du kan med fordel arbejde med 2 netværkslister og dermed og dermed planlægger hvordan du arbejder med dit personlige netværk og dit virksomhedsnetværk.
- Liste over dit personlige netværk – venner, ex kollegaer, fodboldklubben, skolen, uddannelse etc..
- Liste over dit virksomhedsnetværk – de virksomheder du gerne vil arbejde i, hvor du ved du vil kunne gøre en forskel
Ha’ en målsætning
Sørg for at give dig selv en ambitiøs, men realistisk målsætning. Eksempelvis:
- 2 møder ugentligt med personer fra min personlige netværksliste
- 2 møder ugentligt med personer fra min virksomhedsnetværksliste
Ha’ dit pitch klar
Kaffemøder er spildte, hvis den du skal tale ikke ved, hvad de kan og skal gøre for dig. Gør det klart:
- Hvor adskiller du dig, fra alle de andre inden for dit fagområde (din T-profile)
- Hvad vil du gernearbejde med?
- Hvor vil du gernearbejde – altså hvilke virksomheder, brancher, fagområder?
- Hvor kan du gøre en forskel - og hvordan?
- Vis dit netværk din virksomhedsliste og spørg om de kan sende dig videre til nogen på listen
- Sørg for at hvert møde kaster 1-2 nye møder af sig: ”hvem kan jeg tale med i dit netværk….”
Ha’ dine dokumenter klar
- Er dit CV og/eller din onepager skarp og målrettet?
- Er din LinkedIn profil opdateret?
Personlig Branding
Personlig Branding er, som med alt andet markedsføring en hårfin balance mellem kvalitet og kvantitet. Selvfølgelig skal produktet være iorden (CV, LinkedIn, etc), men pas på med at bruge alle ressourcer på det perfekte produkt og glemme at få det markedsført (at netværke).
Ofte ser vi at gode netværkere med middelmådige CV’er kommer længere end gode CV’er med middelmådige netværkere.
Hjælp
Vær ikke for stolt til at bede om hjælp og husk – langt de fleste vil rigtig gerne hjælpe. Og, kører du sur i processen, så få professionel assistance til eksempelvis dit CV, din LinkedIn eller til hvordan du kan komme i gang med at netværke.
Og så den gode gamle, men stadig meget relevante – vær tålmodig! Det kommer ikke nødvendigvis lige med det samme, men det skal nok komme.