Lars Ulrik Jeppesen deler indsigt om brugen af logiske tests i rekruttering. Han udfordrer misforståelser om disse tests og opfordrer til forberedelse for at optimere præstationen. Artiklen nævner også Gardners multiple intelligenser som en alternativ tilgang til at forstå intelligens.
af Lars Ulrik Jeppesen, Jobsherpa
Hmm! Det rigtige spørgsmål er ikke så meget om de er nødvendige (for ALT TYDER PÅ at de er kommet for at blive), men mere, at når det nu viser sig at de bliver anvendt mere og mere, hvordan garderer du dig så bedst muligt?
Det sker ikke så sjældent, at jeg bliver spurgt, hvorfor det overhovedet er nødvendigt at anvende intelligenstest (omtankeprøver…) ifm. Rekruttering & udvælgelse. Og er det ikke bare en amerikansk tendens, som ikke rigtigt siger noget. Svaret skal findes i forskningen omkring udvælgelsesværktøjer, hvor logiktesten viser sig at være den bedste at anvende.
Lad os med det samme aflive lidt myter om logiske test:
- Jeg er ubegavet, hvis jeg klarer mig dårligt i logiske test?
Nej - Fordi man scorer dårligt eller mindre godt i en intelligenstest, er det IKKE ensbetydende med at man er ubegavet eller aldrig får et nyt godt job!
- IQ test kan bruges til at diagnosticere om en person er psykologisk anormal
Nej det er ikke muligt med intelligenstest. Vi skal over i den kliniske psykologi og have fat i helt andre metoder og værktøjer for at diagnosticere mennesker.
- Intelligenstest/logiske test, kan sige noget om personlighed?
Det er de kognitive evner vi måler på, så NEJ det er ikke muligt, derfor vil brugen af et logisk værktøj stort set altid blive kombineret med Interview og sikkert også en personlighedsprofil.
- Jeg kan træne min intelligenskvotient til et højere niveau?
NEJ - Det er ikke muligt at forbedre sit niveau – intelligensmæssigt, så det niveau af intelligens du nu har er det som du har stort set hele dit arbejdsliv. Det er så et område, som vi ikke kan svarer entydigt ja eller nej til, blandet andet fordi videnskaberne ikke er enige om deres syn på intelligens og udvikling af en persons intelligens. Dog ser det ud til, at man er rimeligt enige om at man i sit voksenliv ikke rykker væsentligt ved sit IQ-niveau, så en person, hvis testresultat svarer til gennemsnittet (omkring en IQ på 100-105), går ikke hen med lidt træning og bliver ”Mensa-materiale”.
Hvilke typer af opgaver kan du blive udsat for?
Som skrevet tidligere, gjorde J. Gardner (1980)op med det meget snævre intelligensbegreb. Og det er blandt Gardners skalaer at vi skal finde de skaler vi ser i logiske test i dag – nemlig
Logisk/matematisk intelligens
Verbal/sproglig intelligens
Spatial intelligens.
Dertil kommer, at man i nogle logiske test ser en skala vi kunne kalde Perceptions-Hastighed-Skala (ex. hvor hurtig er testpersonen til at spotte samme bogstav i 2 uafhængige rækker)
Egen tilvirkning ud fra J. Gardners Multiple Intelligenser (1980)
Ikke alle udvælgelses metoder er lige gode.
Surprice – Surprice! Derfor har man også gransknings organisationer i flere lande, hvor man kan sende sin test ind til undersøgelse (Granskning). Det er ikke en blåstempling af det enkelte testværktøj, men det giver alligevel en ret god indikation. I Danmark har vi ikke sådan ”et kontor”, men de eksisterer i hhv. Sverige, Norge, England & USA (og sikkert også andre europæiske lande).
Derudover er det godt, at du kender dine rettigheder…
- Du kan sige nej til at blive testet (men så kommer du nok ikke videre i processen)
- Du har krav på en tilbagemelding af dit testresultat (Dog går det ret hurtigt med et logisk værktøj – max. 10 minutter)
- Du er også sikret via datalovgivningen
- Virksomheden skal have din accept til at opbevare dit testresultat
- Desuden har du ret til at vide:
- Hvorfor virksomheden tester?
- Hvad de anvender testen til?
- Hvem der har adgang til dit testresultat og hvordan tit resultat opbevares?
- Hvor god er validitet og reliabilitet for testen?
- Læs mere på: personvurdering.dk
Til sidst - Så de gode råd er (op til du skal testes):
- Øv dig på Tal og matematik logik (Sudoku, Talrækker, tal-kryds og tværs)
- Øv dig på verbal logik
- Øv dig på at gennemskue figurer.
Hvor er der steder at finde hjælp:
På nettet:
- Mensas test der måler på IQ (https://mensa.dk/test-din-iq)
- https://www.jobtestprep.co.uk/ (koster penge at anvende)
- http://www.test-iq.dk/ (koster DKK 50)
- http://www.grublerier.dk/
- http://www.getiqtest.com/
Og bøger med opgaver:
- Ultimate IQ tests : 1000 practice test questions to boost your brain power; Carter, Philip ; Russell, Ken (Findes på bibliotek og kan købes på nettet)
- Test your intelligence. Vol.2 : 165 new intelligence tests; Sullivan, Norman (Bibliotek og kan købes på Amazon & eBay)
- The Book of IQ Tests: 25 Self-Scoring Quizzes to Sharpen Your Mind (Philip Carter & Ken Russel)
- IQ and Psychometric Test Workbook: Essential Preparation for Verbal, Numerical and Spatial Aptitude Tests and Personality Tests (Philip Carter)
- How to Pass Professional Level Psychometric Tests: Challenging Practice Questions for Graduate and Professional Recruitment (Sam Al-Jajjoka)
- Nøglen til succes i alle IQ-tester (forklarer, hvad det er man skal se efter, for at løse opgaverne).
Gardners Multiple Intelligenser; Verbale, Den interpersonelle, Den sociale, Den logiske-matematiske, den musikalske, Den rumligt-Visuelle, Den kropslige-Kinæstetiske, Den intrapersonelle & Den eksistentialistiske.